Lyst til læsebånd i hele landet

Kort om projektet

Mange skoler har læsebånd, hvor børnene læser 20-30 minutter hver dag. Der er ikke kendte erfaringer med, at folkebiblioteker systematisk er med til at kvalificere læsebåndene i dialog med lærere og læsevejledere, samt at folkebibliotekerne vejleder og inspirerer børnene (og lærerne) til læsestof, der matcher deres interesser. Der er stort potentiale i at få folkebibliotekernes kompetencer i spil på skolerne. Læsebåndene er et oplagt kontaktpunkt, som flere fagligheder kan samles om. Projektets mål er, at flere elever får gode oplevelser med læsebånd, og at læsebåndene er med til at styrke børnenes læsekultur.

Projektet vil udvikle koncepter og redskaber til skolers og folkebibliotekers samarbejde om læsebånd. Særligt fokus vil være på den mangfoldighed af primært børne- og ungdomslitteratur, der f.eks. findes på eReolen GO. Derfor skal min. halvdelen af projektbibliotekerne fokusere på brugen af eReolen Go i skolers læsebånd for at styrke den digitale læsning.

Projektet vil bygge på et tæt samarbejde med lærere. Biblioteksmedarbejderne skal sammen med lærerne i den enkelte kommune udvikle aktiviteter, der gør den konkrete skoles læsebånd bedre for eleverne. Med indledende systematisk vidensopsamling, et gennemgående fokus på praksisudvikling og formidling af god praksis, vil projektet sikre, at der opsamles og bearbejdes erfaringer fra de deltagende kommuner, som spredes nationalt.

Samarbejdspartnere

Nationalt Videncenter for Læsning, eReolen og Danmarks Biblioteksforening. Biblioteker fra København, Sønderborg, Næstved, Allerød, Stevns, Svendborg, Vejle og Aalborg.
Samlet bevilling: 724.500 kr.
Målgruppe:
Afsluttet:
til

Kontakt